søndag den 16. december 2012


 Vimpler i alle de lækre røde - violette - og lidt orange farver; det er så festligt og varmt at være i stue med.




Ude er der også fest og farver - fra julemarkedet i Kerteminde

fredag den 30. november 2012

Nissehue str 1 - 4 år

Mini mini-nissehue, str 62-68 cl
Nu er der nissehuer til de allermindste, i dejlig blød økologisk bomuld.
Du kan finde dem i webshoppen.
Nissehuerne kan vaskes i maskinen, ved 40*

torsdag den 29. november 2012


.... i sidste øjeblik - nu er der også julepyntet i butikken. Små røde finurlige væsner står i det nye spot-lys og ser meget jule-glade ud.


Her er ingredienserne i: "How to do a nisse".

tirsdag den 20. november 2012

Se, så fine kjoler i økologisk bomuld



Ecouture by Lund
- her finder du de fineste kjoler i økologisk bomuld.

Smuk sort popeline, rød tern, håndprint, tittekanter og røde knapper.

Fine detaljer og flot feminin stil


http://ecouture.dk/kjoler/carla-midnight-black.html

lørdag den 17. november 2012

Hold kaffen varm

Sy en kaffe-varmer til stempelkanden. Med et lille hul i toppen kan du holde kaffen godt varm - også mens den står og trækker smag og kraft

Kaffevarmer, kanvas terra cotta

Kaffevarmeren kan dekoreres på alle mulige måder - her fandt jeg en grøn grov snor, som kom til at kravle rundt på min kaffevarmer.

onsdag den 14. november 2012

Lavendel og grønt

Lavendel stribe er så smuk sammen med grønt og mere lavendel; utroligt så fine farver der findes

Toilettasker på stribe

.. er midt i at fotografere, behandle foto, oprette varer og i det hele taget gøre siden med toilettasker totalt top tjekket ;-)
Der er små kosmetikpunge, lange penseltasker og store toilettasker. Alle syet i økologisk bomuld med PU-plast inden i  (uden phtalater), og de kan vaskes i vaskemaskinen på 40*

De kan alle sammen ses på hjemmesiden.

Hvilken en er den flotteste ?


Slidsen i den gule nederdel

... jeg har vist lovet, at tage et billede af en slids i den gule nederdel.
Here you are ;-)


Der er 4 slidser i nederdelen, 2 foran og 2 bagved, i sammensyningerne.

mandag den 12. november 2012

Halstørklæder med stil og power

Oj, der er kommet de flotteste halstørklæder fra Sen Sen!
Ren merinould, seje farver, der virkelig lyser op og giver enhver kvinde i mørk frakke en dejlig udstråling ;-)

Halstørklæderne er i butikken i Kerteminde, og de kommer om kort tid i webshoppen under
 "Damernes favoritter".

Små seje bukser i kanvas

Halv pris på terra cotta-farvet kanvas her i uge 46.

Sy selv de sejeste bukser til både store og små.

Små bukser i den flotte kanvas, i den supernemme udgave, hvor der skal elastik i taljen og lidt elastik forneden i buksebenene. Her er det en str 74-80cm, og de er færdige lige om lidt.



Og selv om man er lille, kan man godt have nogle store seje lommer, der bliver holdt flot på plads af en stor ble ;-)


Kanvas metervaren fås i 5 flotte farver, og findes i webshoppen under "Metervarer" og resten af ugen findes den terra cotta-farvede kanvas under "Tilbud".

fredag den 9. november 2012

Drømmen om en gul nederdel

.. har jeg haft siden det gule kanvas kom hjem.

Nu er det blevet til en fin kort nederdel med en lomme foran til nøgler mm
(kan ikke undvære lommer til alle mulige smådimser).

Nederdelen er syet som en tæt nederdel, i baner - og med små smarte slidser 7 cm op fra underkanten.
Hmm, måske skulle jeg prøve at tage et lille foto af en slidserne?

Kanvas-stoffet er 100% økologisk bomuld, det findes i 5 flotte farver, og alle ruller er 150cm i bredden.


onsdag den 7. november 2012

Prikker, prikker og flere prikker

Hvide prikker på kulørt bund - det skal vi have noget mere!
Helt sikker er den smukke grå med hvide prikker og så skal vi have flere farver
Alle prikker i denne serie er hvide, så det er de fine bundfarver vi skal have fundet


Har du gode ideer til hvilke farver, du gerne vil finde i det design? Alt er selvfølgelig i økologisk bomuld og GOTS certificeret


tirsdag den 6. november 2012

Sy også til os voksne

Jeg vil gerne sy og arbejde med mønstre og mønsterkonstruktion igen.... også til voksne,
og jeg har lige bestilt den her bog - den glæder jeg mig til at fordybe mig i.

Der er færdige grundmønstre i, så man skal ikke begynde helt forfra - men der er plads til at arbejde og beregne og designe og lave snit og linjer og alt hvad man kan finde på.

Ny Mønsterkonstruktion For Kvinder
Der er også en bog om herreklæder, den har jeg lånt på biblo - med halvgule gode mønsterark ;-)

Syr du til voksne, eller tænker på at sy til voksne?

torsdag den 1. november 2012

Lavendelposer i alle farver

Der er travlhed i lavendelpose-værkstedet.
Alle mulige farver, alt i økologisk bomuld, med dejligt økologisk lavndelfyld.


Poserne er i butikken fra fredag 2.11.
... og der er også en serie i de blide pastelfarver, som passer til alt det stribede sengelinned


onsdag den 31. oktober 2012

Solskin og travlhed

En af de dejlige dage, hvor solen skinner og kasser og andet breder sig ud over fortorvet ;-)
Der er endelig kommet baby-badeslag og lagner hjem - Hurra, det har vi savnet


... og der bliver også sendt noget af sted, så det er ikke det hele, der skal ind ;-)

mandag den 29. oktober 2012

SY VIMPLER - BLAND DE RØDE FARVER

Om lidt ser vi rødt alle vegne.
Sy selv røde vimpler og dekorer op og ned af vægge, på trappeopgange, udenfor mm.

Her har jeg brugt en rød lærred til den ene side på alle vimpler, fordi det er et fast stof - og så er der frit valg på den anden side.
Jeg syr vimplerne sammen fra lærreds-siden, så er det nemmere at styre stofferne, hvis det ene lag er stræk-stof. Her er blandet frottéstrik, jersey, ribstrik og lærred.
Vimplen er 12 cm høj og 11cm bred, og så skal der lægges sømmerum til.
Sy sammen, vend og sy pyntestikning rundt i kanten. Nu kan du vende vimplerne som du har lyst

 .. og så sneg en lille grøn stribe sig ind, hvordan kan den komme med?


Det blev til en lille strop, og her kommer der til at sidde gran eller kogler eller hvad der nu lige er ved hånden. Vimpler og stropper er syet ind i et skråbånd.

Det er ikke jul endnu, så foreløbig sidder en lille efterårsblomst og pynter.

fredag den 19. oktober 2012

Kugle jul, i grønne omgivelser




Julekuglen i stof

Julekuglerne har vi hæklet de sidste år - nu kan du også lave dem i stof og få de fineste, flotte kugler at dekorere med derhjemme eller på arbejdet.

Rød julekugle


Vi har lavet poser med materialer til 3 julekugler.
Der er 6 forskellige stofkvaliteter i røde nuancer.



Du skal bruge 2 runde papskiver med diameter 8cm og et hul i midten på størrelse med en 5 kr.
Stoffet klippes i strimler á 1½-2 cm bredde. Der skal bruges ca 6m strimler pr kugle. Læg de 2 papskiver ovenpå hinanden og så skal du vikle stof omkring, indtil der ikke kan komme mere igennem hullet i midten. Start alle strimler ude ved yderkanten af cirklen.

Med en meget skarp saks klipper du op hele vejen rundt yderst i cirklen. Det kræver en god saks at komme igennem de mange stof-lag....  Hold godt fast på papstykkerne, så de ikke skrider.

Bind med en snor stramt i mellem de to papskiver, rundt om hele bundtet af stofstrimler, så der er samling og styr på de mange små strimler. Og til sidst kan pappet krænges af, klip papskiven over, så den kan krænges forsigtigt af.
Måske skal kuglen studses lidt, så den har lige lange strittere til alle sider.

Det er ligesom at lave kvaster til tophuer - måske har du prøvet det?

Materialeposerne ligger på www.vivatex.dk, under Julen 2012

God fornøjelse ;-)
og hvad siger du til den slags kugler ?



torsdag den 4. oktober 2012

Lavendel og Sea Blue striber igen

Lavendel og Sea Blue striber i den ene kasse efter den anden. Endelig kom det på hylderne igen.
"Juno" er lidt trængt lige nu, hvor lageret er ved at eksplodere. Den bliver snart meget smuk, når der bliver redt op med Sea Blue stribet baby betræk ;-).

Nu er der igen sengelinned til baby, junior og voksen i de smukke striber - og der er en masse dejlig metervare i samme farver til gardiner, betræk, forhæng, og meget andet dejligt baby- og boligudstyr.


søndag den 30. september 2012


Uld, uld, uld - det er altid dejlig lunt.

I den tynde fine uld-ribstrik kan du sy lækre lune sager til de kolde måneder.
Her er ideer til de mindste, og du kan også sy meget lækre vintersager til de voksne


Halsedisse og elefanthue i dobbelt lag uldstrik og gamacher i enkelt lag.



lørdag den 29. september 2012

Uld er dejlig varmt, og du kan selv sy små uldgamacher.
Den fine ribstrikkede uld er 142-144cm bred, og der kan blive 2 par gamacher  i str 62 cl på en bredde.


fredag den 28. september 2012

Sy tykke og tynde bukser



Bløde posebukser i lun mørkeblå frottéstrik og fine gamasher med fødder i grønstribet ribstrik.
Vælg mellem mange nye metervarer på www.vivatex.dk

torsdag den 20. september 2012


Dejlige metervarer og glade malerier - det er så inspirerende og fuld af liv. 
Tak,  og jeg håber også andre finder inspirationen rundt omkring i dagligdagen.
Fra butikken i Kerteminde....

lørdag den 15. september 2012

Klippeplan til babylinned, med patchwork


OBS - alle mål i klippevejledningen er inkl. sømmerum.

Der er noget med gul..... det kan blive så fint.
Her er gul og hvid popeline syet sammen til et baby dyne betræk.
Pudebetræk kan være gult.

Og det kan syes i mange varianter.

Skal jeg prøve at lave en klippevejledning, og lægge den her på
bloggen ?

torsdag den 13. september 2012

De smukke nye metervarer er klar, og en gul kanvas-nederdel står meget højt på min sy-liste ;-).
Måske med en bluse i den fin mørkegrå uld - en blød grå farve med et strejf af brun - nærmest en varm grå.

lørdag den 8. september 2012

Om kort tid fylder den hyggelige butik i Kerteminde 1 år - og inden længe kommer der nyhedsmails om, hvad der så er på spil.
I webshoppen på www.vivatex.dk kan du tilmelde dig vores nyhedsmails og få de gode tilbud og nyheder i din mailbox.

Det skal ligne en kage ;-) .... går det an? Eller, hvad ligner det?

fredag den 7. september 2012

Nye metervarer, yes!
Nu er der over 60 forskellige metervarer i økologisk bomuld at vælge imellem.
Lærred, popeline, kanvas, jersey, interlock, velourstrik, ribstrik, ensfarvet, stribet, ternet - der er til tøj og boligtekstiler i lange baner.
Kig ind i webshoppen og se mere om hvordan du får fingrene i metervarer til efterårets sy-projekter.

Du kan bestille et katalog med stofprøver, så du bedre kan se farver og stofkvalitet.

fredag den 17. august 2012

Sengelinned i dejlige striber - i godt selskab med Junosengen og smuk lilla veninde ;-)

Der er 30% rabat på baby-sengelinned i butikken i Kerteminde, i uge 35.

onsdag den 1. august 2012

Minikrea's gode mønstre skal prøves af til heldragter, halvdragter, body'er, bluser - al verdens lækkert børnetøj til de mindste.
Selvfølgelig i blødt økologisk bomuld. Mønstre og mønsterpapir fås også i butikken i Kerteminde.

Og tænk; alt det man kan sy af et par meter interlock eller ribstrik ..... wouh !

torsdag den 19. juli 2012

Solen skinner i Kerteminde og der er Kirsebærfestival i hele byen i de kommende dag
Det uundværlige Klemme & Hækle-forklæde er kommet op på tøjsnoren ;-) her i butikken.

Der er ekstra åbent i butikken i weekenden 20.- 22. juli, og Kerteminde er et besøg værd med mange arrangementer, smagsprøver, store træskibe i havnen - og meget andet. Se programmet på www.kirsebaerfestival.dk

onsdag den 27. juni 2012


 

Minikrea's gode mønstre kan du nu få i butikken i Kerteminde, og senere på sommeren kommer de også i webshoppen. Med det samme mønster kan du sy uendelig mange fine kjoler.
Når du skifter materiale, farve og pynt - så fremtrylles en helt ny model udfra det sammen mønster.
Det er enkle modeller, i str 0-10 år. Det er så sjovt - og nemt.

Til den lille kjole her i str 74/80, er der brugt 70 cm af en fin beige tern, br 150cm, 
og så har hæklenålen været i gang.


mandag den 25. juni 2012


Sol og sommer smager af varme og gul og orange - og jordbær i haven...

fredag den 22. juni 2012

Rød tern, rød rib og fine bånd - det giver dejligt sommer tøj til ungerne i friske farver og gode materialer.
Sy selv sommerkjoler, pludderbukser, bluser, forklæder, nederdele i økologisk bomuld.
Kig ind i butikken, eller find metervarer i shoppen.

tirsdag den 19. juni 2012

Sommeren er her, og om lidt drager vi rundt i landet på kryds og tværs og ser nye eller velkendte feriesteder.
VivaTex holder ferielukket fra 1.- 15. juli, og her vil jeg nyde livet et par dage og lave ingenting mens vestenvinden suser af sted.
Måske vil jeg lege med farver, garn, mønstre og undre mig over stort og småt...


lørdag den 26. maj 2012

Dejlig varme og solskin i Kerteminde, og vi breder os ud på fortorvet med vores sager .
I butikken kan du nu få mange fine stoffer i kuponer á 50x50cm. Du kan mixe farver og sy mange små ting af de fint afstemte materialer.