lørdag den 16. august 2014

SY - SALON

Sy selv din ammepude & kom og vær med på kursus hos VivaTex


De store lækre ammepuder med speltskaller er rigtig gode under graviditeten, til amning og til afslapning. Puderne kan også bruges i børnesengene som lejrings-puder og hygge, og med et smart tumlepude-betræk, bliver puden en dejlig lille puf, som kravle-og gå-børn kan bruge i deres leg.




------------------------------------------------------------------
Torsdag 28. august 2014
Kl 19 - 21.45 (adgang fra kl 18.50). 3 lektioner.
Pris 100,- kr.
6 deltagere

Medbring eget sygrej, bl.a.en god saks til stof, knappenåle, tråd, lynlåse mm. VivaTex byder på kaffe og te; medbring selv lidt sødt eller frugt.
Kursusbillet købes i webshoppen eller i butikken på Blågårds Plads 4.


------------------------------------------------------------------

VivaTex har mønstre og mønsterpapir og flere modeller til inspiration til ammepuder og andre puder med naturfyld.
Der er 2 almindelige standardsymaskiner til rådighed - så hvis du vil undgå kø, kan du medbringe din egen symaskine. Der er bordplads og forlængerledninger i Sy-salonen.

Du kan medbringe dit eget stof eller købe det på kurset; husk at VivaTex ikke har sytilbehør.
Der er 10% rabat på kurset på alle de økologiske metervarer og økologiske speltskaller.

LYNLÅSE & MEGET VIGTIGT:
Vil du have lynlåse i dine puder, skal du medbringe det på kurset.
VivaTex har IKKE salg af lynlåse - og det er så ærgerligt at mangle ;;-).
Til ammepuderne skal du bruge lynlåse på 40cm til både inderpuden og til betrækket.
-------------------------------------------------------------------
Kursusbilletten kan ikke refunderes, men du må gerne give den videre til en ven - husk blot at give VivaTex besked på info@vivatex.dk