SY VIMPLER - BLAND DE RØDE FARVER
Om lidt ser vi rødt alle vegne.
Sy selv røde vimpler og dekorer op og ned af vægge, på trappeopgange, udenfor mm.
Her har jeg brugt en rød lærred til den ene side på alle vimpler, fordi det er et fast stof - og så er der frit valg på den anden side.
Jeg syr vimplerne sammen fra lærreds-siden, så er det nemmere at styre stofferne, hvis det ene lag er stræk-stof. Her er blandet frottéstrik, jersey, ribstrik og lærred.
Vimplen er 12 cm høj og 11cm bred, og så skal der lægges sømmerum til.
Sy sammen, vend og sy pyntestikning rundt i kanten. Nu kan du vende vimplerne som du har lyst
.. og så sneg en lille grøn stribe sig ind, hvordan kan den komme med?
Det blev til en lille strop, og her kommer der til at sidde gran eller kogler eller hvad der nu lige er ved hånden. Vimpler og stropper er syet ind i et skråbånd.
Det er ikke jul endnu, så foreløbig sidder en lille efterårsblomst og pynter.