torsdag den 2. maj 2013

DIY, maj måned

En lille pose med stof og nogle karton-dimser - og du er i gang med en bold før du ved af det...

I maj måneds pose er der 4 små stykker stof i grå/sorte stoffer og et gratis print af karton-5-kanter til en bold.


Klip de femkantede karton-skabelonerne ud, klip stof til 12 stk og klip så der er ca 1 cm sømmerum til alle sider. Ri stoffet rundt om karton-stykkerne, ri det tæt om karton-stykkerne, så alle 5 sider stadig har ens længde



Sy delene sammen i hånden, med små sting, læg siderne ret mod ret og sy fra vrangsiden. Det er nemmest at sy 2 halve bolde, og så sy dem sammen til sidst. Fjern karton'erne efterhånden som der er syet sammen på alle 5 sider.
Det er lidt besværligt med de sidste stykker - men hold ud !

Fyld bolden godt op med pladevat, uldfyld eller lign, den skal være virkelig godt stoppet! Og sy de sidste sider sammen.





Du skal selv have nål og tråd, og fyld (pladevat eller lign.) til bolden.
Man kan sy med meget usynlige sting - eller lade bolden have det her meget "håndsyede" look.

På nettet kan du finde mange skabeloner, til gratis download. Print dem på lidt kraftigt papir, og du har skabeloner til mange fine ting.

En lille pose med de 4 stofstykker og et gratis skabelon-ark finder du i webshoppen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar